LEDELSENS BERETNING 2020

Ledelsens beretning til generalforsamlingen

Endelig fik vi lov. Endelig kom generalforsamlingen.

Godt nok har vi haft et infomøde, hvor vi kunne fortælle om vores spareplan og konsekvenserne af den. Men det har også været vigtigt for os at få afholdt generalforsamlingen – og nu er vi her.

Ledelsesberetningen er delt op så jeg starter med nogle betragtninger, og derefter vil I høre om Børnehuset/SFO, Friskolen og Efterskolen fra de respektive ledere.

 

Der er sket vanvittigt meget siden sidste GF. Økonomi, Corona og hverdag.

Tre emner der hver især kunne fylde en beretning, for der er sket vanvittig meget.

Der er løbet rigtig meget vand gennem åen siden sidste generalforsamling. Hvis man kigger efter det vand der løb bare tilbage i februar eller marts, så skal man kigge rigtig rigtig langt.

Det har været vigtigt for os at børnene har fået den bedst mulige hverdag. Personalet har tacklet det fantastisk hvad enten det har været en periode hvor det var økonomien der lagde en dæmper på det, eller det var coronaen.

For netop hverdagen er vigtig. Vi har et # der siger ”Hverdag er vigtig”

Hvis man læser det som ”hver dag er vigtigt” så kan vi nok hurtigt blive enige om at det er sandt.

Læser man det som ”Hverdag er vigtig”, så kommer vi hurtigt ind i en drøftelse af hvad en god hverdag er.

 Vi kommer fra en forbuds- og regelkultur og er nu i en idealkultur.

I mine bedsteforældres tid kendte man reglerne og agerede i dem. Dengang vidste man næsten på forhånd hvad man skulle være og ikke mindst hvordan man skulle opføre sig. Mange ting var forudsigelige.

Kunne man affinde sig med sin plads i livet, kunne man finde ro og netop forudsigelighed. 

Nu skal vi, både jer forældre, men så sandelig også vores børn, kæmpe for at nå idealerne, og ingen kan rigtigt fortælle os vejen dertil. Det skaber for børn bl.a. et skolepres og for voksne en uopnåelighed i hvad vi skal nå for at lykkes. Er det derfor at vi nærmest har en stresskultur? Hvornår er noget godt nok?

Man kan ikke være idealer, men man kan lære af dem.

Men tror man at man skal nå idealerne, så bliver man udmattet, og for børnene kan vi tale om skoleudmattethed.

Hvis man som voksen har et behov for at nå idealerne og eks. gå på Facebook og vise nybagte speltboller, flot madlavning, overskudsaktiviteter osv. med andre ord et glansbillede på livet, så er det ikke så sært at livet bliver svært.

Vi kan ikke være idealer, men vi kan lære af dem. Det er pointen. 

Men hvad er et eksempel på et ideal. Det kan der selvfølgelig være mange eksempler på, men et af de ultimative som unægtelig er langtidsholdbar og fra allerøverste hylde og et godt eksempel på et ideal må være: Jesus. Han må være det ultimative eksempel på et ideal. Og et ideal som jeg i hvert fald ikke kan leve op til, men kan lære af.

(Ordet nok.. )

Men hvornår er noget godt nok? Er det godt nok? Er vi gode nok? Jamen så kan vi jo ved en større indsats nå mere og mere.

Egentlig et forfærdeligt ord som vi bruger det…

”Nok” skaber usikkerhed og et pres.

Robusthed

Et ord der næsten er blevet forbudt at bruge – det har jeg aldrig bare rigtig forstået, men jeg er helt med på at det er blevet misbrugt.

I mine øjne skal en personalegruppe skal være robust – ikke enkeltperson

Vi kan ikke – hvis én snubler – bare lægge opgaverne over på andre – så snubler de!! En ting er en periode for at finde løsninger, men det er ikke løsningen.

Der har de sidste par år – og måske i virkeligheden længere, været et tryk rundt omkring i vores organisation.

Trykket kan komme uendelig mange steder fra. Udefrakommende krav fra politikere, skiftende økonomi, forældrekrav, børn som er udfordret, Corona, men også skiftende ledere som alle ønsker at sætte deres aftryk osv.

Og selvfølgelig har en ny ledergruppe sat et tryk. Forandringer skaber tryk – sådan er det – men det er også min oplevelse at trykket er taget af. Det betyder ikke at arbejdsmængden er dalet, men på nogle områder arbejdspresset. At vi er i fuld gang med at skabe en kultur, hvor tillid og arbejdsglæde er det der driver værket.

Hvornår er vi så robuste nok?? Der kom ordet nok igen.

Selvom vi har været meget igennem i det sidste års tid, så vurderer jeg nu alligevel, at vi har nu en robust skole/organisation. Det er noget vi meget bevidst har arbejdet med/arbejder med i ledelsesgruppen. Det er min oplevelse, at netop tilliden og arbejdsglæden vokser og vokser, og det er efter min bedste overbevisning altafgørende for at lave det bedste børnehus og de bedste skoler. Vi skal sammen – børn, forældre, ansatte – fastholde og videreudvikle en kultur hvor vi godt ved, at det vi hver især gør, er godt og ikke bare godt nok.

Og derfor er det så også så meget mere nedslående, at vi får et så økonomisk dårligt resultat.

Det er ikke godt – og det er heller ikke godt nok.

Som etikeren i Kirkegaard sagde: ”Det kan godt være at det ikke er din skyld, men det er dit ansvar”, så påtager jeg mig ansvaret for det. Selvfølgelig har der været flere folk omkring økonomien, og i realiteten har der i foråret 19 været både en fastansat, men i den længste periode indtil august, har der været konsulenter ind over. De har løst deres opgave, som bestod i daglig drift, men vi savnede svar på hvorfor budgettet ikke fulgte virkeligheden. August sidste år kom Lene, der med en kæmpe arbejdsindsats har været inde og analysere på det, pille budgettet fra hinanden og samle det igen. Hun har givet os svar. Ikke nødvendigvis de svar vi i bestyrelsen gerne ville høre, men svar der gjorde at vi kunne handle. Der er med andre ord blevet ryddet godt op, og det er da derfor med ekstra stor ærgrelse, at Lene har fået nyt job og vi nu står og skal ansætte en ny forretningsfører. Vi har ikke haft sidste ansøgningsfrist, men vi har over 80 ansøgere lige nu.

Men nu skal vi høre lidt mere om hverdagen rundt omkring på matriklen


Børnehus/SFO. 

Ved Majbrit Hindsgaul Nielsen

 

Kære Generalforsamling.

Dan Türell skrev i digtet “Hyldest til hverdagen” “Jeg holder af hverdagen”, og beskriver, hvordan summen af en masse små velkendt oplevelser og opgaver tilsammen skaber den hverdag, som er så tryg, uundværlig og vigtig. “Det er fint nok med fester” skriver han videre, men det er nu engang det der fylder mindst i et liv.   Lige nøjagtig hverdagen, og det vi fylder i den, er det vigtigste i Sdr. Nærå Børnehus - som nu ikke kun er en børnehave, men også en vuggestue - og i Sdr. Nærå Friskoles SFO. Vi holder også fester og har ture ud af huset osv., men hverdagen er det vigtigste, for det er den som er udgør størstedelen af et liv, og det er det som personalet i både Børnehus og SFO arbejder ud fra hver eneste dag. Uanset om de drager omsorg for vores mindste eller største børn. Vi forsøger at stykke en hverdag sammen, som er en god blanding af voksenstyrede pædagogiske aktiviteter, leg hvor de voksne er på sidelinjen til at støtte og guide ved behov, tryghed og omsorg, sjov og ballade.

Vi har nogle meget kompetente ansatte, som gennem deres engagerede tilgang til deres arbejde, lægger fundamentet for en udviklende, dannende, tryg og sjov hverdag for jeres børn. Alt dette sker selvfølgelig i samarbejde med jer forældre. I viser os tillid hver dag, i og med I overleverer jeres guldklumper til os. Det vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak for. 

I børnehuset er vi i fuld gang med at lægge sidste hånd på den første version af Den Styrkede pædagogiske læreplan. Det har været en lang proces, og vi har arbejdet hårdt med den. Deadline er d. 15/9, og fra denne dato vil I kunne gå ind på vores hjemmeside og finde Sdr. Nærå Børnehus’ Nye Styrkede Pædagogiske læreplan vers. 1.0., hvor lige præcis hverdagen bliver beskrevet fra mange forskellige vinkler.

Sidste år ved denne tid havde jeg faktisk bestilt et roligt år i 19-20. Det måtte faktisk endda godt blive en smule kedeligt: daglig drift og rugbrødsarbejde. Den første del af året gik nogenlunde som jeg havde planlagt, men i den sidste del gik det ikke sådan - som vi alle godt ved. På godt og ondt.

Lad mig fremhæve nogle af de ting som rykkede ved min plan om et roligt og kedeligt 19-20:

  • Efter at have talt om en vuggestue, nærmest siden vi åbnede børnehaven i 2016, var der pludselig en bestyrelse som bed på. Jeg/vi blev spurgt, hvor hurtigt jeg kunne være klar, og jeg sagde, at det skulle vi bruge tre måneder til. Vi var sådan set klar efter de tre måneder, men det var FMK på ingen måde! De var meget samarbejdsvillige, men for søren hvor gik de forskellige godkendelsesprocesser dog langsomt. Men det gik! D. 1/5 2020 åbnede vi vores vuggestuegruppe. Der er plads til 9 børn, og alle pladser er fyldt op pr. 1/11. Vi har ansat Lisa og Tine og er i proces med at skulle ansætte endnu en medhjælper. Når MR er tilbage fra sin barsel, bliver hun efter eget ønske en del af vuggestuen.
  • Det er en fornøjelse at have de små i huset, det giver en helt særlig dynamik som er meget positiv. Det giver også en ny hverdag, med nye udfordringer og nye måder at gribe ting an på, og vi er ved langsomt at prøve os frem til hvad der virker, og hvad der ikke gør.
  • Mindre opløftende blev det senere på året, da omfanget af vores budgetmæssige udfordringer stod klart for bestyrelsen og ledelsen. Jeg vil ikke kede jer med detaljerne - I har hørt dem flere gange, og vi kommer også til at tale om det i aften, men det er klart, at sådan en omgang er udfordrende for en personalegruppe. Det havde konsekvenser for sfo-personalet på den måde, at de ikke længere pr. definition skulle have skoletimer. Jeg vil blot konstatere, at igen viste personalegruppen hvad de er lavet af. De har taget en virkelig skidt situation, og fået det bedste ud af det. De er kommet på arbejde hver dag og har gjort det fantastisk! Mange tak til jer alle for det.
  • Knap var vi kommet igennem processen med besparelser før vi, som alle andre i hele verden, blev ramt af Corona. Vi ved alle hvad det har medført af hygiejnemæssige tiltag, ændringer i hvordan vi griber vores hverdag an, regulativer og retningslinjer som vi skal overholde. De mange restriktioner har virkelig udfordret os i en hverdag som normalt bygger på nærhed, leg på tværs, spontanitet osv. Jeg har sagt og skrevet det mange steder før, men jeg vil gerne gentage men kæmpe tak: Til personalet for at tage udfordringen op og gå helhjertet ind i vores nye virkelighed. De har tænkt kreativt, lavet nye aktiviteter, leget nye steder, og gjort deres bedste for at børnene stadig har haft en god hverdag. Jeg er så stolt og imponeret over, det faglige niveau som I har formået at opretholde under svære vilkår, samtidig med at I har fortsat med at være trygge og omsorgsfulde voksne for ungerne. Tak og beundring skal der også gå til børnene. Det er nogle seje unger I har! De har hurtigt tilpasset sig den nye hverdag og fået det bedste ud af tingenes tilstand. I forældre skal også have en kæmpe tak! Jeg er helt klar over, hvor bøvlet og udfordrende det har været for jer, at få det hele til at hænge sammen med job og pasning af jeres egne børn. Endelig vil jeg sige tak til en gruppe forældre, som vi ikke er blege for at kalde en slags “hverdagens helte”. En gruppe forældre mødte op hver eneste eftermiddag fra påske og indtil sommerferien, og vaskede legetøj for Børnehuset og sfo’en. Tusind, tusind tak til jer! Jeres hjælp har været helt uvurderlig. Mikael og jeg har begge haft planer om, at I skulle have haft en lille erkendtlighed før sommerferien, og ingen af os nåede at få gjort noget ved det. I er ikke glemt, og der kommer lidt til jer inden længe. Heldigvis ser det ud til at det lysner, og vi er på vej mod en mere normal hverdag. Nogle af de ting vi har lært under Corona vil vi holde fast i. Bl.a. nogle af de pædagogiske aktiviteter og strukturer og noget omkring hygiejnen. Det har givet os noget godt, som vi skal bygge videre på.
  • Det sidste jeg vil fremhæve, er lidt bittersødt. Som nævnt har MR ønsket at blive en del af vuggestuen, Jan har fået et fedt nyt job, Sofie realiserer sin drøm at blive privat passer og Lisbeth har fundet et fuldtidsjob inden for specialpædagogikken - noget som er hendes store interesse. Alt sammen er sket inden for få måneder. Det er trist, fordi der ikke er en eneste af dem som er stoppet i Fritteren jeg har ønsket skulle stoppe - vi har været glade for dem alle sammen. men jeg har valgt den positive vinkel på det: Vi har ansat Pernille, Kristina og Mathilde som makkere til Peter og Lasse. Vi skal i gang med en spændende proces, hvor vi skal gentænke vores Fritter. Vi skal tage alle de gode erfaringer vi har, og kigge på dem for derigennem at finde ud af, hvad vi skal holde fast i og hvad vi skal slippe. Det bliver en spændende proces.

Til slut vil jeg gentage mit, nok lidt naive ønske, om et roligt og gerne lidt kedeligt 20-21, og overgiver hermed ordet til Anna.

MHN/august 2020

 

Friskole 

Ved Anna Ilum Nielsen

Kære Generalforsamling

Starten af det forgangne skoleår var præget af den fælles lejrskole, som løb af stablen i september. Forarbejdet til lejrskolen var i gang i næsten et år, inden den fandt sted. Planlægningsgruppen gjorde et formidabelt forarbejde, de besøgte skolen på Als i efteråret, de planlagte aktiviteter, besøg på Danfoss og historiecenteret, de koordinerede med forældre-madgruppen, i det hele taget lagde de fundamentet til en uforglemmelig lejrskoleuge. Jeg kunne tale længe om den helt forrygende uge. Noget af det, der sidder tilbage som overskrifter er; udflugter, madpakker, flaghejsning, morgensang, aftensang og fællesspisning. Spirende og voksende fællesskaber, tryghed, humor, gode grin og glade børneansigter. 

Alle gjorde deres til, at turen blev uforglemmelig. Den gav energi langt ind i vinteren, og vi taler stadig om den. Det er rigtig godt i denne tid at kunne huske tilbage på netop den lejrskole.

Nu vil jeg gerne fortsætte i sporet omkring hverdagen. #hverdagervigtig. Hver dag er vigtig. I perioden fra marts og fremad fik de ord en ny og forstærket betydning. For pludselig var vi ikke sammen tæt på, men sammen hver for sig. Det stillede nogle helt særlige krav til vores skole, der er båret af bl.a. fællesskab og nærvær, at vi nu lige pludselig var afskåret fra netop de to ting. Og dog. For når båndene strammes, så vokser kreativiteten. Vores facebookside voksede i den periode -med netop hashtagget #hverdagervigtig. Hver gang jeg skrev netop den sammenskrivning af de tre ord i forbindelse med et opslag, så brugte jeg lidt tid på eftertænksomhed. 

For mig og for mange andre har ordet hverdag fået en anden klang. Hverdagen var pludselig ny, den var ikke præget af rutiner eller vaner. Fra den ene dag til den anden skulle vi opfinde vores hverdag. I skulle gøre det i familierne. Børnene skulle gøre det i forhold til skolen, der lige pludselig “flyttede ind” hjemme hos den, og lærerne skulle opfinde en hverdag, hvor de skulle prøve at nå eleverne på afstand. 

Vi ved allesammen, at det var hårdt. For mange. 

Ordet hverdag var både ved at få en ny definition for os, og det var noget, vi savnede. Er corona-hverdagen noget, vi har lyst til at glemme, eller er corona-hverdagen noget, vi gerne vil huske og tage med os? Svarene på de to spørgsmål er nok både ja og nej. For der er bestemt noget, vi ikke kommer til at savne, og som vi ikke vil tilbage til. En hverdag med fysisk afstand, fravær af morgensang og udeblivelsen af aktiviteter på tværs gør ondt på ethvert friskolemenneske. 

Men der er sandelig også gevinster ved den nye hverdag, som vi ikke var i nærheden af at forudse, før vi stod midt i det. 

Mange skoler og børnehaver taler om et meget lavere konfliktniveau i tiden efter genåbningen, mange forældre fortæller om børn med mere overskud og ro, fordi deres dag er mere sammenhængende, og fordi mange har haft meget mere tid sammen med deres forældre, end de nogensinde har prøvet. 

Jeg synes, den nye hverdag, vi og I skabte fortjener respekt, og den fortjener, at vi tager den med os. I forældre skal have stor tak for forståelsen og samarbejdet i en tid, hvor vi asfalterede, mens vi kørte. Ligeledes fortjener lærerne en kæmpe tak for indsatsen. Jeg har sagt det til dem før, men I skal også høre det her. Det er i høj grad lærernes fortjeneste og ukuelige gåpåmod, der gjorde, at vores corona-hverdag fungerede så godt. Det er jeg inderligt taknemmelig for og stolt af. 

Hvert skoleår starter med, at vi i lærergruppen debatterer, hvad vi vil have særligt fokus på. Som jeg lige har snakket om, så har corona-hverdagens rammer budt på muligheder, som vi gerne vil dyrke. Et af de områder er begrebet “ansvarlighed”. Vi kommer i det kommende skoleår til at have fokus på ansvarlighed. Der er det helt nære og direkte, nemlig elevernes ansvarlighed for deres egne ting. Men begrebet ansvarlighed inviterer til at blive bredt ud, og jeg vil afholde mig fra at forsøge at definere det nu. Det er nemlig et arbejde, der først lige er gået i gang, og som skal udvikles og formes i fællesskabet.

Vi har også et arbejdspunkt. Vi har valgt, at det ikke er et fokuspunkt, der skal udvikles, men et arbejdspunkt. Det er IT. I fredags havde lærergruppen et tretimers kursus i brugen af google Classroom, og vores mål er, at vi i dette skoleår får lavet en it-plan, der fortæller om, hvordan og hvornår, vi bruger it, samt hvilke typer devices, vi anbefaler. 

På personalesiden måtte vi sidste forår tage afsked med Anna Levin. Vi havde også taget afsked med Janne Benedikz lidt tidligere på året. Det betød, at vi havde to stillinger, som vi ansatte hhv. Nina Henriksen og Monica Nielsen i. Så var der ro på det, troede vi. Men netop som skoleåret blev skudt i gang, modtog vi Mads Petersens opsigelse. I Mads’ stilling kunne vi ansætte Dorthe Kromann, som startede hos os 1. oktober. Det er en fornøjelse at se, hvordan vores nye ansigter byder ind og sætter deres præg på skolen, og det er en lige så stor fornøjelse at se, hvordan de er blevet modtaget af deres kolleger. Tak til jer alle sammen, fordi I alle er med til at sætte netop jeres præg på skolen. 

Inden jeg runder af, kommer der lige et afsnit til jer forældre. Endnu en gang skal der lyde en kæmpe tak til jer. Vi mærker det, når I bakker os op. Og det betyder rigtig meget for os. Første halvdel af skoleåret 19/20 mærkede vi jeres opbakning på traditionel vis i form af haveaftener, fællesspisning, teaterforestillinger, juleshow og meget mere af det, som vi før kendte som vores fælles skolehverdag. Fra januar 20 var den almindelige hverdag lidt på pause, først gennem vores nedskæringer og efterfølgende Corona, og I skal vide, at de anerkendende hilsner og tilbuddene om hjælp gjorde en forskel for os. Det er vores arbejde at lave skole, men jeg tror, jeg taler for hele friskolen, når jeg siger, at det ikke kun er et arbejde for os. Vi lægger sjæl og hjerteblod i det, og jeres forståelse og anerkendelse af det betyder alverden. Det skal I have mange tak for. 

Tak for ordet.

AI/august 2020

 

Efterskole

Ved Mikael Wortmann

Når det er mig der står her og fortæller om efterskolen så skyldes det en af konsekvenserne omkring Corona.

Vi budgetterede oprindeligt med 65 elever til skolestart.

Da coronaen kom oplevede vi dels frameldinger på vores liste, og dels at vores telefon var fuldstændig stille. Vi havde i april et meget lavt elevtal, og vi satte i bestyrelsen det mindstekrav, at der skulle være 45 elever. Vi var nødt til at vise rettidig omhu, og som vi tidligere har informeret om betød det også yderligere nedgang i personalet. Mark valgte at søge nye udfordringer, og stillingen er ikke blevet genbesat pt.

Ift. elevtal, så opnåede vi i foråret at ligge lidt over vores budgettal samlet set.

Her i efteråret er vi startet 55 elever, og er derfor over vores tilrettede budget.

Senere kommer Søren ind på budgettet, og et muligt bud på hvad hjælpepakken gør.

Ift elevoptag, så er det altoverskyggende arbejde, at vi får flyttet vores elevoptag fra foråret til efteråret, og på sigt til året før. Det arbejde kræver en stor indsats. Vi har en webkommunikations studerende i praktik, som skal hjælpe til det næste halve år, og der er et par forældre som har tilbudt dels at se på dels vores reklameopsætning og dels direkte hjælp til at få lavet mere reklame.

Der er nye initiativer i gang. Vi skal på efterskolemesse et par steder i landet, Hvis Corona vil, så kommer 250 brandkadetter til træf her på skolen i september, hvor forsvarsministeren åbner træffet.  Og endelig så har efterskolelærerne i coronatiden været i gang med pressemeddelelser, skrive til kommuner, lave kampagner osv.

På infomødet blev det kort drøftet om vi skulle ansætte en uddannet PR medarbejder på måske halv tid. Man kan sige, at hvis en halvtids PR-medarbejder kan skaffe 2 elever, så er det for længst tjent ind. Det er en klar overvejelse værd.

På listen til næste skoleår har vi lige nu 26, hvilket i sammenligning med tidligere år er godt.

Når vi skal på pædagogisk weekend senere på året, så vil programmet for efterskolen handle om vores tilbud om linjefag, linjefagsstruktur, hvad siger man derude om 5 år om MFE og lignende.

Vi har faktisk et rigtig godt efterskoletilbud. Rent mediemæssigt er det tilsyneladende nemmere at brande sig på linjer og helst noget elite, end på almen dannelse og den måde vi griber det an på. Vi er ikke en elitær efterskole, men en skole for alle hvor det lysten til at prøve, og være god nok (Der var ordet ”nok” igen) som den du er.

Jeg er overbevist om at vi skal holde fast i de Grundtvigske tanker, men vi er nødt til at udvikle vores pr strategi i en anden retning end hidtil.

Rent efterskolemæssigt, så oplevede vi sidste år et hold som rigtig gerne ville hinanden og efterskolelivet. Der var Østrigstur, skitur, Performanceforestillinger, Hverdag og 1 gymnastikopvisning… For så kom Corona og eleverne blev sendt hjem.

Da de kom tilbage, var det heller ikke i efterskolen ret nemt.

Da vores elever kom tilbage, var rigtig mange af dem frustrerede over dels de 2 mdr. de var hjemme, og dels over de ”latterlige” regler der nu var kommet på skolen. Mange var overbeviste om at det kun var på denne efterskole at der var så strenge regler. Vi oplevede at måtte sige farvel til 4 inden for de sidste 14 dage – den sidste torsdag aften inden afslutningen om lørdagen. Det var bestemt ikke noget vi havde lyst til, men det var vigtigt for os, at det store flertal der gerne ville efterskolen på trods af regler, fik en god afslutning.

Og det fik det store flertal. Som altid var det en tårevædet afslutning og vi har fået nogle helt fantastiske mails fra forældre efterfølgende, som bare roser vores sted til skyerne.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi i efterskolen er pressede af det lave elevtal. Der er færre hænder til at undervise, tage vagter, planlægge arrangementer osv. og jeg glæder mig til at vi igen får elevtallet op og kan ansætte en lærer igen.

 Ligeledes er det med vores organisationsstruktur på ledelsesfronten.

Lige nu er det Majbritt i Børnehuset, Anna i Friskolen og mig selv i Efterskolen og kontoret.

Det er en midlertidig struktur, som skal ændres igen når vi får midlerne til det. Dels er vi for sårbare hvis en skulle blive syg, og dels er arbejdspresset ikke holdbart i længden.

Og det handler også om, at når vi nu er et kombineret sted, så skal jeg som forstander også være med hele vejen rundt. Det er ikke muligt sådan som konstruktionen er lige nu.

Heldigvis har vi dygtige folk siddende på de to ledelsesposter, så jeg er ikke bekymret overhovedet for vores hverdag – men sammenhængskraften, den får svære vilkår. Tak for samarbejdet til jer – I gør virkelig en forskel.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til vores personale. I gør et fantastisk stykke arbejde hver dag, og får ting til at ske.

Tak til bestyrelsen – det har ikke været et sjovt år hele vejen igennem. I har skulle tage svære beslutninger og bruge meget tid. Jeg håber vi sammen har truffet de sværeste beslutninger, men tiden – der kommer vi til at bruge mindst lige så meget tid, hvis ikke mere:-)

Og tak til jer forældre. I har virkelig vist hvad opbakning betyder i en coronatid. Opbakning til at få ungerne passet med det samme, og til at få tingene til at fungere. Og for at I sender jeres ros videre personalet.

 

Og således slutter jeg af – tak for ordet.

MW August 2020