Som en del af undervisningen udvikler vi forskellige koreografier, som vi optræder med på vores egen efterskole, på andre efterskoler på Fyn og måske også andre steder i landet. Dans er blandt andet med til skolens mange gymnastikopvisninger, som fremvises i foråret. Desuden er dans en uvurderlig del af "Performance", hvor vi virkelig kommer ud over scenekanten. Ydermere deltager vi også i DM for efterskoler.



Undervisning

Linjen byder på inspirerende og sjov undervisning af vores danselærer og uddannede koreograf, Jonathan Tjellesen. Vi arbejder primært med stilarter som Hip Hop og Dancehall. Men vi berører også andre stilarter som bl.a. Jazz, Modern, House m.m.

Oplevelser

I løbet af året vil vi deltage i DM for efterskoler og vi får besøg af spændende gæstelærere.