LEDELSENS MUNDTLIGE BERETNING 2016

V/ Skolens samlede ledelse

 “Har den kombinerede skole en fremtid?” - spørger Efterskoleforeningen og Dansk Friskoleforening sammen, i deres indkaldelse til seminar for alle Danmarks kombinerede skoler. Der findes i alt 20.

Programmet for seminaret er rettet mod den kombinerede skoles berettigelse og dens ledelsesstruktur. “Legitimiteten kommer jævnligt under pres, og ledelsesudfordringen virker ekstra kompleks” konstateres der. Og det store spørgsmål er:  “For hvorfor overhovedet drive flere skoler som én institution?”

Temaet for dette års beretning er helhed og delhed, og håbet er, at I ved endt beretning med os tænker, at “ja, den kombinerede skole har i den grad en fremtid”. Samt at vi har bidraget med flere svar til det netop nævnte “hvorfor”, så meningen med det hele - vores 3i1 - står om ikke ganske klart - så dog klarere.

Indtil for tre år siden blev vores skoler kaldt “afdelinger”. Den betegnelse er vi bevidst gået uden om. Dels fordi det har en lidt klinisk klang. Men allermest fordi, vi havde brug for at tænke os selv og vores fællesskab på en ny måde. Vi har så talt om “enheder” - men det uheldige ved en enhed er, at den faktisk ikke behøver andre.  Midt i et ledelsesmøde opstod så betegnelsen “delhed”, som vi greb, fordi den ikke hverken kan siges eller tænkes uden at tænke den helhed med, som delen hviler i. 

Begrebet om delheder og helheder kan desuden bruges i rigtig mange andre sammenhænge i en skolehverdag. Det vil blandt andet Erik vende tilbage til.

Vi har gennem de seneste tre år arbejdet med at udvikle en ledelsesform- og struktur, der passer til en kombineret skole. Der hver dag kan understøtte at såvel helhed som delheder. Sidste år til generalforsamlingen kunne vi således meddele, at nu var et fuldt ledelsesteam endelig på plads. I år skal I møde teamet og høre, hvad de hver især har at berette - om delheder og helheder:

 

Majbrit - pædagogisk leder af børnehuset

Jeg vil gerne begynde med skrue tiden tilbage til februar og marts måned sidste år. Skolens ledelse, bestyrelsen og generalforsamlingen havde alle nikket ja til at tage et nyt, spændende skridt i skolens udvikling – nemlig ved at åbne en ny børnehave: Sdr. Nærå Børnehus.

Der var travlhed på mange niveauer: håndværkere hamrede og bankede i det gamle Naturhus, der blev planlagt, styret og koordineret på kontoret, personale blev ansat og engagerede forældre til de kommende børnehavebørn knoklede med at indsamle legetøj og møbler, skure og skrubbe, male og sy gardiner.

Os, der ikke engang rigtigt var startet på vores nye job endnu, havde utallige møder med hinanden og det nyslåede forældreråd, hvor vi drøftede alt lige fra pædagogik til løsning af praktiske opgaver.

Det var, som sagt nogle travle, men også fantastisk uger, hvor man så fællesskabet og friskoleånden udfolde sig på smukkeste vis. Vi arbejdede sammen, på vej mod et fælles mål. For det vil jeg gerne have lov til at sige TAK. Selvfølgelig for alt det arbejde som mange har lagt i opgaven, men især for oplevelsen af fællesskab, engagement og opbakning.

 

D. 1. april 2016 slog vi dørene op til Sdr. Nærå Børnehus med en storslået morgensamling hvor alle, både store og små deltog. Det var så vellykket, at vi har valgt at gøre en fælles morgensamling d. 1/4 til en af skolens faste traditioner. Vi vælger at kalde det ”en fejring af fællesskabet og forårets komme”. Derudover giver det os en mulighed for at sige ordentligt velkommen til vores nye Stjerneklassebørn, som starter i Stjerneklasse denne dag.

 

Nogle børnehaver er ”idræts-børnehaver”, andre er ”musik-børnehaver”, og hos os plejer vi at sige, at hvis vi skal kalde os noget, så er vi en ”nærværs og relations-børnehave”.

Det gør vi, fordi vi tror på at nærvær i form af tydelige, anerkendende og opmærksomme voksne, i forening med gode relationer der bygger på respekt, tillid, nysgerrig undersøgende dialog og kærlig interesse for hinanden, tilsammen udgør de vigtigste byggesten i barnets fundament. Og når disse menneskelige fundamentblokke ligger godt og solidt kan man bygge ovenpå, lige så højt det skal være, med al den anden læring vi forventer at barnet skal tilegne sig, både fagligt og socialt, gennem de næste mange år.

 

Dette ståsted deler vi med resten af matriklen, så når de små træder ind hos os i Børnehuset som 2,11 årige er det kun starten på deres rejse.

 

I dette, børnehavens første år, har vi oplevet mange ”førster”. Som: første jul – hvilke traditioner skal vi have?, første sommer – skal børnene selv have solcreme med?, første kontakt med FMK’s PPR – hvordan fungerer systemerne i denne kommune? osv. Osv.

 

Det har været fantastisk, at kunne tage alle de gode erfaringer vi som personale tilsammen har gjort i forskellige institutioner, og plukke det bedste ud og implementere det hos os selv, på vores egen måde.

 

Vi har haft problematikker, som viste sig slet ikke at være en problematik. Som for eksempel det ikke eksisterende hegn. Der var tvivl blandt flere forældre, om de børn nu ville holde sig der hvor de skulle. Vi andre var ikke i tvivl om, at et ”usynligt hegn”, som børnene kalder det, virker. Og det gør det!!

 

Børnehaven har haft alle pladser mere eller mindre fyldt op helt fra starten, og har nu det luksusproblem, at der kommer flere og flere børn på venteliste. Vi er i overvejelser omkring, hvordan vi bedst håndterer den situation.

 

Med Børnehavens åbning har skolerne fået en ny helhed at arbejde ind i, hvilket er en kulturændring. Og kulturændringer tager tid.

Men vi vil alle sammen hinanden og helheden, og forsøger løbende at finde måder vi meningsfuldt kan bruge hinanden på, på tværs.

Vi har efterskole elever der hjælper os i børnehaven ved arrangementer, eller er i praktikker enten i børnehaven og i SFO’en, en pædagog fra børnehaven samarbejder med Annette omkring et relationsforløb i 1. Klasse, en flok drenge og piger fra 4. Klasse er ofte  ”legepatrulje” i 10 frikvarteret i børnehaven, for bare at nævne enkelte tiltag.

Fællesnævneren er, at vi forsøger at skabe meningsfulde helheder for vores børn og unge, så det bliver lettere for dem at føle sig som en del af et fællesskab. Og at opleve at man nogen gange er den der giver noget til andre, og andre gange er den der tager imod. Og ofte er man faktisk begge dele på en gang.

 

Et tæt samarbejdet mellem Fritteren og børnehaven sikrer en glidende og smertefri overgang, når de små bliver store nok til at skulle være Fritterbørn. Og samarbejdet med Jette og de øvrige Stjerneklassevoksne gør det lettere pludselig at skulle gå i Stjerneklasse.

 

Vi har en Fritter med topengagerede voksne, der hver dag knokler for at give de lidt større børn et fritidstilbud som er både indholdsrigt, men samtidig også et ”helle”, hvor de kan lege og være børn. Hvert års hovedbegivenhed er ”Fritterovernatningen”. Den løb af staben i starten af marts, og temaet i år var ”Byfest”. Det bragte minder frem fra Årslevs legendariske ”Ballonfester” hos mange af os voksne.

 

Og for få uger siden slog vi dørene op for 19 glade og spændte Stjerneklassebørn. De får en blid indflyvning til 0. Klasse, hvor de skal blive trygge ved skolen, omgivelserne og de voksne. De skal lære hinanden at kende, lege og skabe relationer, så de er klar til at starte ”rigtigt” i skole efter sommerferien.

 

Vi glæder os til det kommende år, hvor vi har intentioner om, at bygge videre og ovenpå.

Både på den gode start som børnehaven har fået, men også det samarbejde vi har på tværs af matriklen. Både ledelsesmæssigt, og især i det daglige pædagogiske arbejde med at vi skabe en tryg og udviklende dagligdag for vores børn og unge.

 

Erik - pædagogisk medleder i Friskolen

Hvor har vi gavn af helheden - og hvor har helheden gavn af os?

Jeg vil tage afsæt i to ord, som vi i ledelsesteamet bl.a. arbejdet med her i vinter:

Helhed og delhed. Det nære og det større i forskellige sammenhænge. Tilgiv mig at jeg nu bruger ordene temmelig meget, men jeg synes de emmer af musik, når man bruger dem sammen.

 

Vores helhed er hele skolen og alle dens delheder når vi er samlet. Vores helhed er den spændvidde som børn og voksne bliver en del af, når vi samler os alle til forskellige arrangementer:

Store legedag, motionsdag, stafet for livet, kirkegang til jul, forårsmorgensang i starten af april.

Vores helheder er vores bånd, morgensang, teaterforestillinger, hvor delhederne – f.eks. klasserne – samles til helheder, der igen deles op i andre delheder.

Vores helhed er også, at vi som skole er en delhed i verdens helhed, i lokalsamfundets helhed, eller det at være en del af skolens helhed, en delhed der samles med andre skolers delheder til helt andre helheder ved skole OL, Hockeydag og ved Faaborg-Midtfyns kommunes kulturelle rygsæks arrangementer.

Vores helhed er børn, unge og voksne i alle aldre der er sammen om noget og ser hinandens mangfoldighed og forskellighed, og oplever hinandens og egne ressourcer, styrker og muligheder for at vokse.

Vores skole er børn der spejler sig i andres forskelligheder, og oplever at være en del af noget større. Børn der oplever at være dyrebare, ukrænkelige skabninger, med deres eget værd, og som oplever at deres liv bliver virkeliggjort i fællesskab med andre. Børn der oplever at andres liv bliver virkeliggjort i fællesskab med deres. Børn der oplever at være nogen, før de bliver til noget.

 

Oplevelses/fordybelses/projektbånd

Vi er meget glade for vores oplevelsesbånd, fordybelsesbånd og projektbånd og læsebånd. Det giver eleverne en masse dagligt og ugentligt at arbejde på tværs af forskellige fagligheder med vekslende udtryksformer. Det giver dem mulighed for at skabe og arbejde med relationer til mange flere end blot deres klassekammerater. Vi er helt klar over at vi ikke er i mål med de forskellige bånd, og vi arbejder netop nu med at forfine båndenes struktur, så der kommer mere sammenhæng og progression.

 

Forskellige hverdage

Dagligdage og hverdage har forskellige farver, former og skiftende indhold.

Hvert år har vi mindst 3 teaterforestillinger. I år har vi set …, Den store bandekrig og Hodja fra Pjort. Det er dagligdag.

Dagligdage skal have forskellige former, farver og indhold, for at danne hele mennesker. Hverdage kan være faglig undervisning i og uden for klasseværelset eller skolen. Dagligdage kan være en teateruge. Hverdage kan være emneuger. Dagligdage kan være lejrskoler eller hele skolen der er sammen på en anden skole. Hverdage kan være en teatertur til en af naboskolerne, for at se deres dagligdage.

 

#hverdagervigtig

 

I dagligdagen kan vi også have brug for at bede om jer forældres hjælp til f.eks. transport. Vi er glade og taknemmelige for det samarbejde I udviser når I melder jer, og den hjælp og samarbejde i giver, gør det muligt for os at lave endnu flere forskellige hverdage. Dermed bliver I en del af skolens, og så er I også skolens hverdag og helhed.

Man kan man godt få en snært af dårlig samvittighed, hvis man er forhindret en dag.

Lad venligst være med det. Vi ved at I alle er en del af skolens hverdag på forskellige tidspunkter. Vi ved at I har valgt at være en del af skolen og dens del- og helheder i hverdagens forskellige dagligdage og bidrager på vidt forskellige måder.

·    En forælder hjælper til med kørsel i en periode hvor dét passer bedst.

·    En anden forældre bager tit kager til klassen i en periode hvor det giver mest mening.

·    En tredje møder troligt op til alle haveaftner i en periode hvor det giver mening.

Det er vigtigt at vi vil noget sammen med hinanden i vores hverdage, i skolens delheder og helheder.

 

Teamudvikling

Vi har i år sat turbo på teamsamarbejdet mellem lærerne i de to teams om 0.-6. klasse og 7.-9. klasse. Annette og Anders var sidste år på kursus og vi fortsatte i efteråret ´16 arbejdet med at bruge det de har lært i de 2 forskellige teams. Det drejer som bl.a. om en løbende dialog om vekselvirkning mellem daglig drift og løbende pædagogisk udvikling. Vi er på vej i land, men der er heldigvis også noget at gøre endnu.

 

Et forpligtende fællesskab

Jeg har haft mange samtaler med mange forældre i det forløbende år. De nysgerrige samtaler er for mig en af de store kvaliteter i vores skole – alle samtaler uanset emne og karakter. En af dem jeg har haft et par gange handlede nysgerrigt om, hvad et forpligtende fællesskab vil sige? Jeg vil gerne prøve at give et svar på hvad et forpligtende fællesskab kan være.

 

En forpligtelse betyder at man indgår i en aftale om at være sammen om noget bestemt.

 

Det betyder, at når vi har valgt vores skole, har vi valgt at forpligte os til at samarbejde om skolens idegrundlag.

Vi har valgt at forpligte os på at samtale og samarbejde nysgerrigt med hinanden om vores skole.

Det er for os essensen af et forpligtende fællesskab

At vi har aftalt at være sammen om noget bestemt.

 

For os betyder det at vi skal arbejde på at virkeliggøre skolens idegrundlag sammen med det menneske du sidder ved siden af, det menneske du er til forældremøde med, det menneske du holder børnefødselsdag med, det menneske du male skolen sammen med, det menneske som du pludselig opdager at du er uenig med. Måske skal du være særligt omhyggelig med at være nysgerrig overfor det menneske du er uenig med, i jeres tosomheds forpligtende fællesskab.

Det er vigtigt for os at I som forældre til stadighed føler jer som en delhed af skolens helhed. Det skal giver mening for jer i jeres valg og støtte til skolens idegrundlag. Det forpligtende fællesskab betyder for os også, at I bør deltage i noget og støtte noget af det skolen arrangerer, og at I gør det i en grad, så I føler at I er en levende delhed af skolens helhed og så det giver mening i forhold til jeres valg af skole og skolens idegrundlag. Men der må ikke være et facit for hvor meget man skal deltage i.

 

Jeres forskellige daglige bidrag er vigtige for vores fælles hverdag og virkeliggørelse af skolens idegrundlag.

 

Mark / pædagogisk medleder i efterskolen

På Midtfyns Efterskole er nærvær, mangfoldighed og fællesskab nøgleordene.

 

Nærvær fordi vi er en mindre skole og vi derfor kender hinanden rigtig godt, både unge og voksne.

Og særligt fordi vi i relationsarbejdet med eleverne oplever, at der profiteres af den altid tætte, mærkbare og vedvarende voksenkontakt.

Vi kommer således alle hinanden ved - og godt rundt om hinanden, i stort og småt.

 

Mangfoldighed fordi vi helhjertet og målrettet ønsker at være et opdateret og kvalificeret tilbud til de mange forskellige unge med ønske om eller behov for at vælge efterskole.

Vi påtager os et socialt ansvar og melder os aktivt på banen i troen på, at vi gør en afgørende forskel – uanset den enkeltes elevs forudsætninger, fagligt, socialt og personligt.

 

Fællesskab fordi vi fuldt og fast tror på, at den enkelte, i et forpligtende samvær med andre, skaber et solidt og sundt afsæt for videre at kunne udvikle sig til et helt menneske.

At være noget for andre og dermed bidrage til andet og mere end sig selv, er således et vigtigt omdrejningspunkt i vores dagligdag sammen med eleverne.

 

Vores rammesatte niveaudeling i den boglige undervisning tilgodeser mest muligt den enkelte elevs faglige ståsted og har således udviklet sig til at bære en hovedrolle, når vi løbende hører om og erfarer, hvilket grundlag Midtfyns Efterskole vælges på.

 

Ligeledes er vores brede palet af mange forskellige linjefag nævneværdig i denne sammenhæng.

Som en almen efterskole har vi støt og roligt - med plads til fortsat tilpasning og udvikling - fundet et fornuftigt ståsted i også at være mangfoldige i vores mange kreative tilbud.

 

I indeværende skoleår har vi desuden etableret, hvad vi har valgt at kalde Strukturbånd.

Et afgrænset og skemalagt tidsrum på ugentlig basis, hvor elever med et større behov for struktur, forudsigelighed og tryghed tilgodeses.

 

Et mentalt frikvarter fra de daglige gøremål og hvor vi i et altid tilpasset tempo drøfter sammen, hvad der går godt, mindre godt og hvad der eksempelvis fylder og/eller optager den enkelte elev.

 

En ramme hvor særligt nærværet i samvær og samtale med disse elever står centralt.

 

Vi har også arbejdet målrettet på særligt at styrke kommunikationen og medinddragelse de forskellige faggrupper imellem – med daglig tilknytning til efterskolen.

 

Vi oplever generelt en øget styrke og sammenhængskraft ved mere tydeligt at praktisere og anerkende vigtigheden af at inddrage hinandens faglige roller i samarbejdet omkring efterskolens elever.

For også her profiterer vores elever af mangfoldigheden – i form af de mange varierede relationer til de voksne.

 

Køkkenpersonalet, pedellerne og skolens kontor er således sammen med lærerteamet helt afgørende komponenter i Midtfyns Efterskoles ramme, trivsel og udvikling og derfor vil vi fortsat have for øje at skabe det mest gunstige fælles afsæt for et videre godt samarbejde omkring vores elever. Fra delhed til helhed.

 

Med et ønske om at skabe et øget og et mere generelt kendskab til personalets mange forskellige eksisterende ressourcer på matriklen, blev indeværende skoleår også et år, hvor Personalepraktik for langt de fleste medarbejdere er blevet afviklet.

Efterskolen, Friskolen, SFO og Børnehuset har således været deltagende i denne sammenhæng.

 

Et mindre forløb hvor medarbejdere, fra forskellige faggrupper, sammensat to og to i en fælles planlægning og afvikling, i praksis har været på opdagelse i hinandens dagligdag.

 

En fleksibel men forpligtende ramme hvor muligheden for at styrke den til tider afgrænsede viden om de forskellige delheders virke og fokusområder har været til stede, hvad enten selve relationen eller den mere specifikke faglighed har været omdrejningspunktet i selve afviklingen hos det enkelte makkerpar.

Samlet set et alternativt supplement til eksempelvis de fælles og mere traditionelle personalemøder, som fortsat finder sted.

 

Martin / viceforstander 

En af de store udfordringer, vi har mødt var den udbredte mangel på velfungerende organisatoriske infrastrukturer. I de forløbne tre år har vi arbejdet på at etablere, reetablere og styrke strukturere i såvel delheder som særligt også i helheden. Dette er et stort og vigtigt arbejde, fordi det jo netop er gennem de strukturer, at man involverer medarbejdere i processer og skaber grundlag for en fælles forståelse.

Det handler ikke blot om at skabe selve strukturen og lave mødefora- og planer. Det handler i helt særlig grad også om at få en hel organisation til at støtte op om tiltagene.

 Vi er ikke i mål, men vi synes, vi er godt på vej. Lad mig give nogle eksempler på milepæle:

 Undervisningsbudgetterne er blevet fordelt på fag- og aktivitetskonti og er derefter blevet frigivet og lagt ud i organisationen. At man som faggruppe har et budget, man selv kan disponere over er ikke nyt - omend det har været suspenderet i en periode, hvor vi arbejdede med økonomien. Noget af det nye er:

  • At et udvalg af medarbejdere har været med til at udvikle modellen.

  • At der er fuldstændig åbenhed om budgetternes størrelse hele vejen rundt - og dermed ikke grobund for historier og gisninger om, hvad de andre har eller ikke har.

  • At der er tænkt fagligt på tværs, således at friskolens overbygning og efterskolen har fælles fagbudgetter for fx dansk. Det betyder ikke, at dansklærerne ikke kan vælge forskellige materialer, men det betyder, at de skal mødes og dele erfaringer og finde ud af, om der er materialer de i højere grad kan få fælles glæde af.  

  • At børnehave og SFO har et koordineret budget til fx legeplads, legetøj og materialer - så de kommunikerer om behov og koordinerer indkøb.

  • At der er tænkt i “lokalebudgetter”, så fx musiklærere eller idrætslærere i delhederne samarbejder om at lave gode faglokaler til gavn for helheden.

  • At der er lavet “investerings- og aktivitetspuljer” - særligt i efterskolen -  hvor man kan “søge” om ekstra penge til ting eller tiltag. Drøftelsen af brugen af disse midler vil komme op og vende på lærermøder og dermed skabe et øget medejerskab til den strategiske udvikling.

 

Vi arbejder også med at udvikle medindragelsen omkring lærernes løn og arbejdstid. Det er der jo i klassisk forstand en tillidsmands-struktur til. Siden lockouten og lov 409 har tillidsmandens rolle dog ændret sig drastisk. Den er ved lov blevet meget indskrænket i forhold til, hvad TR skal inddrages i. På en kombineret skole er der desuden ikke noget, der fastslår om der skal være TR i begge skoleformer, samt hvordan samarbejdet skal være.

Som skole har vi ønske om at inddrage lærerne mest muligt i dette arbejde. Ikke kun i forhold til, hvordan den lokale løn og arbejdstid skal være, men også i, hvordan vi overhovedet skal tænke TR-struktur og funktion i vores helhed. Derfor har vi etableret et udvalg, der skal bestå af en nyvalgt TR, samt af repræsentanter for delhederne med ansatte på lærerkontrakt. I alt 5 medarbejdere samt ledelsen. Udvalget starter sit arbejde i maj måned.

 Vi har også arbejdet med at skabe et stærkere samarbejdsudvalg. Tidligere havde vi i alt to arbejdsmiljørepræsentanter, der var fra henholdsvis fri- og efterskolen. SFO’en hørte under friskolen og TAP-gruppen var under efterskolen. Vi har forsøgt at blande kortene lidt mere og har nu i alt tre arbejdsmiljørepræsentanter som ikke repræsenterer de skolemæssige delheder, men derimod faggrupper på tværs. Således er der en AMR for henholdsvis pædagoger + assistenter, for TAPgruppen og for fri- og efterskolelærerne. Disse tre arbejdsmiljørepræsentanter har plads i medarbejderindflydelsesorganet (MIO) sammen med den kommende TR, TR-suppleant, samt den fulde ledelse. Med denne struktur sidder nu 10 mennesker i et overordnet samarbejdsorgan, der qua ledelsesstilling eller tillidshverv er særligt forpligtet på det gode samarbejde. Det glæder vi os til at folde ud til gavn for del- og helheder.

 

Mette / Forstander

Det er blevet moderne at skifte det lille “Ha’” ud med et “Ta’” når man siger “Ha en god dag”. Det bliver altså i stedet til “Ta’ en god dag”.

Det lægger rimeligvis vægten på ens eget initiativ og ansvar. Hvis man skulle ønske endnu en opgradering af udtrykket, ja så tror jeg, det måtte blive: “giv en god dag”. Ud fra devisen om, at det ganske ofte er, når vi oplever at vi giver noget til andre, bidrager til fællesskabet, at vi også selv får en god dag.

Indimellem kan vi nemlig blive så optagede af, hvad vi selv gerne vil have (eller ikke have), at vi helt glemmer, hvad vi selv bidrager med - og om der er sammenhæng mellem vores ønsker og egen adfærd.

Dette spændingsfelt mellem “jeg” og “os” - som også kan være mellem del- og helhed -  arbejder vi hver dag med i forhold til børn og unge i såvel friskole, efterskole som børnehus.

På vores årlige medarbejderdag kom det også på dagsordenen i forhold til os selv som medarbejdere. Vi havde besøg af Rune Strøm, der gav os alle et effektiv indspark om kommunikation og konflikthåndtering. Derfor står der nu blandt andet  på kontorer, personalestuer og lærerværelser en masse elefanter man kan vende og dreje - de skal minde os om, at vi alle skal huske at se sagen fra alle sider.

Disse elefanter - og det de symboliserer er enormt vigtigt for den udvikling vi er i gang med i organisationen. Medinddragelse kommer kun til at give ordentlig mening, hvis det også fordrer et ansvar fra dem, der skal medinddrages. Et ansvar der består i at forpligte sig på helheden og være nysgerrig på, hvordan verden ser ud for de andre - og derefter være med til at bidrage til  en sammenhæng, der giver mening hele vejen rundt.

Personale og bestyrelse

I friskolen har vi har sagt farvel til Birgitte, der skulle til Norge og være dyrepasser. Vi har i hendes sted ansat Sofie, der fungerer som skolepædagog i indskolingen og også har timer i SFO’en. Vi har ændret lidt på stillingen, således at der er grobund for en bedre sammenhæng mellem skole og SFO.

 Ligeledes i friskolen har vi sagt farvel til Tine og Lone, der har søgt nye udfordringer i henholdsvis folke- og efterskole. Vi har fastansat Kalina i den ene stilling, og den anden er midlertidigt vikarieret af Mette og Marie i en kombination. Anna er på vej på barsel, og Monica har tiltrådt hendes vikariat i starten af januar allerede.

 Vi takker Birgitte, Tine og Lone for deres gode arbejde for skolen og ønsker dem alt det bedste i fremtiden.

 I børnehaven har vi sagt farvel til Patrick, der har været hjælper det første år. Vi har desuden ansat Monica som pædagog pr. 1. januar.

På kontoret har vi fået Anne, der er på vej ind i et fleksjob.

Vi vil i det hele taget gerne takke hele personalet for deres indsats og engagement.

Vi har desuden en række mere løst tilknyttede personer i form af timelærere, vikarer, praktikanter og så videre. En særlig tak også til dem, for deres uundværlige bidrag.  Både til de, der var her i en periode og til dem, der er her endnu...

Tak også  for et ekstraordinært godt samarbejde med vores revisor Mette og hendes makker Rune. Jeg ved at jeg også taler for Martin, når jeg siger at I er virkelig en fornøjelse at være sammen med. Og jeres arbejde er af stor kvalitet og grundighed.

 Tak fra både Martin og jeg for samarbejdet til hele bestyrelsen. Vi sætter pris på jeres opbakning, samarbejde og også på samværet med jer i forbindelse med møder og andet.