Information til dig, der har valgt en røgfri efterskole, selvom dit barn ryger eller har røget

Midtfyns Efterskole er en røgfri efterskole.

 

Det vil sige, at eleverne ikke må ryge mens de er på skolen - hverken på skolens område eller udenfor.

De må heller ikke ryge på vej til og fra skolen.

 

Vi blander os ikke direkte i elevers rygning i weekender, hvor de er hjemme - men vi anbefaler på det kraftigste en røgfri weekendkultur også.

 

"Rygning" indbefatter ud over mere traditionel tobak:

alle former for e-cigaretter uanset om der anvendes nikotinvæske eller ej, samt alle former for andre tobaksprodukter, herunder snus, snuff, skrå m.m.

 

Efter aftale med skolen, kan elever med nikotinafhængighed benytte nikotintyggegummi eller nikotinplaster. Dette bør ske i samråd med egen læge.

 

Forældrenes rolle og ansvar

At forlade sig på, at din/jeres søn/datter stopper med at ryge, den dag, de starter på en røgfri efterskole er fuldstændigt naivt. Så nemt går det for de færreste.

 

I skal derfor den dag (eller hurtigst muligt), jeres søn/datter bliver tilmeldt en røgfri efterskole lave en plan for rygestop, der starter med det samme. Jo længere eleven har været røgfri inden skolestart, desto større er chancen for at det lykkes at forblive røgfri. Et rygestop bør ikke indeholde planer om at festryge i sommerferien. Man kan få hjælp og ideer til rygestop på www.stoplinien.dk

 

Husk også, at det er jeres pligt at informere os, hvis I har mistanke om, at jeres søn/datter ryger på efterskolen. Elevers rygning er altid forældrenes ansvar - og I kan regne med at vi omvendt kontakter jer, hvis vi har begrundet mistanke.

 

Vi har gode erfaringer med at tale åbent om rygning. Og vi vil gerne opfordre jer til under opholdet at tale med den unge om hvordan den røgfri tilværelse går - om fristelser, udfordringer og sejre.

 

Herunder kan I finde inspiration til samtalerne.

 

Rygning er vejen til de forkerte fællesskaber

Når unge starter med at ryge er det som regel af sociale årsager. Ligesom den sociale afhængighed også er den største forhindring for et rygestop. Rygning fungerer som en let adgangsbillet til nogle sociale fællesskaber og forbindes (dog kun blandt rygerne selv) med status.

 

Derfor sættes en ung ryger under pres, når et efterskoleophold startes. I en sammenhæng, hvor man er helt ny og ikke kender nogen, kan fristelsen til at trække den nemme billet være stor. Ofte finder de elever, der har erfaringer med rygning, hurtigt hinanden og en hemmelig tur bag hækken giver et hurtigt "fællesskabs-fix".

 

Desværre virker deltagelsen i disse fællesskaber negativt for elevens efterskoleophold. Dette er der flere grunde til:

 

  • Der er tale om et alvorligt regelbrud og dermed også brud på den tillid mellem den unge og de voksne på skolen, der er den bedste grobund for personlig, social og faglig udvikling.
  • Når nogle overtræder reglerne, er der andre der får ondt i maven - et faktum mange unge ofte overser, når de tænker, at fx smugrygning er deres egen sag.  
  • Der er tale om en "modkultur", der påvirker resten af elevgruppen og dermed efterskoleåret negativt, fordi den manglende respekt for skolens rammer og regler virker undergravende for det positive, vi i fællesskab gerne vil opnå.
  • Det bliver for den enkelte "smugryger" væsentligt sværere at blive en del af skolens øvrige fællesskaber, fordi de øvrige elever naturligt lægger afstand til "modkulturen". Når man er blevet en del af en gruppe, der udskiller sig ved at gøre noget der er "mod" skolen, kan det være svært at blive en del af de positivt definerede fællesskaber igen.
  • Modkulturen, der starter med rygning, bliver erfaringsmæssigt ledsaget af andre problemstillinger og regelbrud. Vi afbryder sjældent samarbejdet om et efterskoleophold alene på grund af rygning, men til gengæld er der  en klar overrepræsentation af "smugrygere" blandt de elever, vi ender med at måtte afbryde samarbejdet med.

 

 

Rygning som "selvmedicinering"

Nogle unge bruger rygningen til fx at berolige sig selv eller som trøst, når livet er svært. Det er elever hvorom vi kan sige, at rygningen faktisk er deres mindste problem. Det er unge, der ofte ryger, når de er alene. Spørg jeres søn/datter hvorfor han/hun ryger? Og måske hvilke problemer det vil give, hvis han/hun ikke kunne ryge? Hjælp eventuelt den unge til at finde andre alternativer til afslapning m.m.

 

Hvis rygningen er middel til at dæmpe symptomer på noget andet, er det yderst vigtigt, at I får talt med os om, hvad dette andet er, så vi i fællesskab kan finde ud af, hvordan vi bedst hjælper din/jeres søn/datter. Og om et ophold på en røgfri efterskole i givet fald er det mest optimale.

 

I øvrigt…

Er det vores højeste prioritet, at vi ikke får nye rygere på efterskolen. Det opnår vi bedst gennem åbenhed om de rygeproblemstillinger, der måtte være. Og ikke ved at vende det blinde øje til, når nogle af de unge forsvinder om bag hækken.

 

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er ryger hver 5. elev i 9. klasse. Det er dog kun 5% der ryger hver dag. De øvrige ryger sjældnere. Hver tredje elev i 9. klasse har prøvet at ryge. Derfor er rygning hos os noget vi taler åbent om og noget, vi håndterer under hensyntagen til både individ og fællesskab. Det nytter ikke at lade som om, det slet ikke finder sted.

 

 

I praksis viser det sig heldigvis, at "smugrygningen" primært er attraktiv for den begrænsede mængde elever, der i forvejen havde stiftet bekendskab med rygning.  Af denne mængde lykkes det også altid for flere,at holde sig fra "smugrygningen" - med stor stolthed og et bedre helbred til følge.